Brev til en ven

Hej X

Jeg har brug for hjælp. Jeg har lige været indlagt med et attack og er lige nu så langt nede at jeg næsten ikke kan mærke bunden længere. Attacket har påvirket min gang og det har slået mig helt ud!

Kasper er en kæmpe hjælp og støtte, men har brug for at tale med en ‘voksen’. Min mor kan ikke  rigtig rumme det hele kan jeg mærke - og far, ja han er jo far… Han vil gerne være der, men kan heller ikke rigtig finde ud af hvad han skal gøre. Han lovede at ringe fredag men jeg har stadig ikke hørt fra. Derfor går det lige ud over dig, og det håber jeg er ok. Hvis det ikke er, kan jeg godt forstå det. Jeg har bare brug for at sige noget til nogen… Jeg ved ikke hvad jeg vil sige, ikke andet end en masse bandeord og forbandelser. Jeg synes det hele er pisse uretfærdigt og jeg ved slet ikke hvad jeg vil sige - jeg prøver nok bare at finde en der kan hjælpe, selvom jeg godt ved jeg kun kan hjælpe mig selv.

Det gør så ondt indeni og udenpå og jeg er så pisse bange. For jeg ved ikke hvad der skal ske nu, hvad der kommer til at ske. Skal jeg genopfinde mig selv? skal jeg være 31år med rollator? Kan jeg passe mit arbejde? Hvornår stopper smerterne? Hvornår stoppe jeg med at blive træt efter at ha gået 30m? Hvornår, Hvorfor, Hvordan, Hvad skal der ske? Hvornår kan mit liv blive normalt igen? Bliver det normalt?

Jeg ved godt du slet ikke hverken kan eller har mulighed for at svare mig på alle de her spørgsmål - jeg ved heller ikke om du skal ha det her.

Jeg ved ingenting. 

Jeg ved jeg er omgivet af gode mennesker, der passer på mig (og Kasper) og som står til rådighed 24/7. Men jeg vil have svar på alting! Jeg vil vide hvad der sker!!!