Multipel sclerose (MS) er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven. Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor man oplever symptomer som f.eks. føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Ca. 600 får hvert år stillet diagnosen og dobbelt så mange kvinder end mænd får sclerose.
Sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person, afhængigt af hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. Nogle oplever kun enkelte attakker og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Af den grund er usikkerheden om fremtiden et af de største problemer for mange mennesker med sclerose.
I dag findes der ingen helbredelse for sclerose, men man kan lindre symptomerne og forsinke en forværring af sygdommen med forskellige lægemidler.
Her kan du læse mere om Sclerose her:Scleroseforeningen
Og hvis du skulle have lyst til at støtte forskning i sclerose så kig her: Kys sclerose farve
Klide: scleroseforeningen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar